At berette kan ofte være den bedste terapi og denne graviditet har i den grad bragt tanker og bekymringer med sig..
Efter intens kvalme nåede vi til 20 ugers scanning - en scanning der satte bekymringer i os!
“Baby har væske mellem lunger og ribben, vi sender jer til Odense om en uge”, sagde de!
.. OM EN UGE???? 😳
Det var den længste uge jeg nogensinde har oplevet og bekymringerne avlede flere bekymringer. Vi elskede allerede det lille væsen i min mave og følte for alvor hvor skrøbeligt det hele var.
Ugen gik (som de jo plejer at gøre 😏) og vi kørte til Odense hvor der både var en børnelæge og en hjertelæge der skulle vurdere scanningen - de så væsken, men kunne ikke give en forklaring..
I mellemtiden havde Maitri fået røde kinder og lægen forklarede det med parvovirus.
Parvovirus???
Det har jeg ikke haft før og er derfor modtagelig for smitte. Og den var god nok, både jeg og baby var blevet smittet med virussen, hvilket gav en forklaring på væskeophobningen.
Nu skulle forløbet starte med scanning hver 14. dag i 12 uger for at sikre, at der ikke opstod blodmangel hos baby.
HVER scanning satte hele alarmberedskabet i gang hos os og hver scanning viste at alt var godt.
I uge 32 kunne vi ånde lettet op og begynde at nyde graviditeten - indtil nye scanninger og lægesamtaler skulle begynde …
Tanker om graviditeten, del 2 følger...
Comentarios